Fredag’s inspiration #2

 

Denne uges fredag’s inspiration er cupcakes! Hvem elsker ikke cupcakes? De er nemme at lave, kan varieres i en uendelighed og pyntes, så kun fantasien sætter grænser.

Jeg har her samlet 4 af mine favoritter. De er alle fryseegnet, så det kun er frostingen man skal lave når gæsterne eller lækkersulten melder sig…

Det bedste råd jeg kan give ifht. cupcakes, er at man anskaffer sig en muffinform! I langt de fleste er der plads til 12 stk, og det rækker næsten alle mine opskrifter også til.

Køb nogle fine papirforme og kom i muffinformen, så er man altså næsten garanteret en fin og høj cupcake der er klar til at blive pyntet. Ved at bruge formen, undgår man også at kagerne bliver skæve og flader ud eller bliver kantet af at stå for tæt.

Den første cupcake jeg vil anbefale er en krydret lille sag, nemlig gulerods cupcake med creamcheese frosting.

Gulerods cupcakes

Den næste er en sand klassiker for det oreo elskende publikum, nemlig chokoladecupcake med oreo’s og creamcheese frosting. Et sand match made i heaven!

Oreo’s cupcakes

Denne opskrift på ultimative chokolade cupcakes, er nok en af de opskrifter jeg har brugt allerflest gange! Den kan virkelig varieres ud i det uendelige! Jeg plejer at putte en smule salt og stødt chili i, det giver den lige et uventet spark som kontrast til den som regel søde frosting! Opskriften kan også laves som en alm. chokoladekage, så bruger man bare en springform beklædt med bagepapir. Bagetiden skal forlænges med ca 10-12 minutter.

Ultimative chokoladecupcakes

Sidst men ikke mindst kommer her en sand klassiker i min bageverden, nemlig citron cupcake’en. Den smager SÅ godt, dejlig frisk af citron men stadig sød.

Citron cupcakes

Jeg håber du er blevet inspireret til at komme i køkkenet og lave en portion lækre, smukke og velsmagende cupcakes. 🙂

4 thoughts on “Fredag’s inspiration #2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *