Tag Archives: fredags inspiration

Fredag’s inspiration #2

 

Denne uges fredag’s inspiration er cupcakes! Hvem elsker ikke cupcakes? De er nemme at lave, kan varieres i en uendelighed og pyntes, så kun fantasien sætter grænser.

Jeg har her samlet 4 af mine favoritter. De er alle fryseegnet, så det kun er frostingen man skal lave når gæsterne eller lækkersulten melder sig…

Det bedste råd jeg kan give ifht. cupcakes, er at man anskaffer sig en muffinform! I langt de fleste er der plads til 12 stk, og det rækker næsten alle mine opskrifter også til.

Køb nogle fine papirforme og kom i muffinformen, så er man altså næsten garanteret en fin og høj cupcake der er klar til at blive pyntet. Ved at bruge formen, undgår man også at kagerne bliver skæve og flader ud eller bliver kantet af at stå for tæt.

Den første cupcake jeg vil anbefale er en krydret lille sag, nemlig gulerods cupcake med creamcheese frosting.

Gulerods cupcakes

Den næste er en sand klassiker for det oreo elskende publikum, nemlig chokoladecupcake med oreo’s og creamcheese frosting. Et sand match made i heaven!

Oreo’s cupcakes

Denne opskrift på ultimative chokolade cupcakes, er nok en af de opskrifter jeg har brugt allerflest gange! Den kan virkelig varieres ud i det uendelige! Jeg plejer at putte en smule salt og stødt chili i, det giver den lige et uventet spark som kontrast til den som regel søde frosting! Opskriften kan også laves som en alm. chokoladekage, så bruger man bare en springform beklædt med bagepapir. Bagetiden skal forlænges med ca 10-12 minutter.

Ultimative chokoladecupcakes

Sidst men ikke mindst kommer her en sand klassiker i min bageverden, nemlig citron cupcake’en. Den smager SÅ godt, dejlig frisk af citron men stadig sød.

Citron cupcakes

Jeg håber du er blevet inspireret til at komme i køkkenet og lave en portion lækre, smukke og velsmagende cupcakes. 🙂

Fredag’s inspiration #1

fredagsinspiration

Som noget nyt her på bloggen, vil jeg om fredagen forsøge at komme med inspiration til hvad der kan være et hyggeligt weekend-bage-projekt, eller andre kreative DIY kage-bage-sager!

Som inspirations debut har jeg her samlet alle mine opskrifter på flødeboller. Jeg har vist snart lavet flødeboller 100 gange og jeg elsker virkelig at lave dem! Det er samtidig de opskrifter der er mest populære her på bloggen, det er lidt som om at flødeboller bare aldrig rigtig går af mode! 😉

Har man ikke prøvet at lave flødeboller før, vil jeg til hver en tid anbefale at man læser min guide til flødeboller igennem først:

Guide til flødeboller

Klassiske flødeboller efter opskrift af Mette Blomsterberg.

Klassiske flødeboller

Udover de helt klassiske flødeboller med hvid vanilleskum og mørk chokolade som er mine all-time favoritter, så elsker jeg virkelig også dem med hindbærskum.

Flødeboller med hindbærskum

Jeg forsøger altid at pynte mine flødeboller på en kreativ, men smuk og æstetisk måde. Her har jeg pyntet disse jordbærflødeboller med kandiserede stedmoderblomster.

http://sukkerhjerte.com/jordbaer-floedeboller/

http://sukkerhjerte.com/jordbaer-floedeboller/

Lakridsflødeboller

Kan man bare slet ikke få nok af flødeboller, kan man f.eks kombinere dem med cupcakes som jeg har gjort her! Min yndlings opskrift på cupcakes toppet med fløjelsblødt flødebolleskum og dyppet i chokolade…

Cupcakes med flødebolletop

Når man har øvet sig lidt kan man tage skridtet videre og lave fyldte flødeboller! Her har jeg lavet et center af chokoladecreme inde i selve flødebollen. Man kan lave dem emd klassisk vanillesmag, andre frugtsmage eller som jeg har gjort her, tilføjet frysetørret passionsfrugt pulver.

Flødeboller med chokoladecenter

Jeg håber I har lyst til at kaste Jer ud i det med flødeboller, det er slet ikke så svært. Husk at øvelse gør mester! Skriv endelig hvis I har spørgsmål og så må I have en rigtig god weekend! 🙂