Tag Archives: hindbærmousse

Min mor´s fødselsdag

Onsdag d.17 april fyldte min dejlige mor 50 år og det skulle selvfølgelig fejres! Derfor stod jeg for kagebagning til både onsdag og lørdag, hvor hun blev fejret…

På selve dagen var familien samlet til en dejlig middag og cupcakes til dessert. Jeg havde lavet mine ultimative cupcakes med chokolade frosting og marengs på toppen, min mor er nemlig kæmpe fan af marengs!

Opskriften på ultimative cupcakes finder du her: http://sukkerhjerte.com/sukkerhjertes-ultimative-chokolademuffin/

Til marengstoppene brugte jeg denne opskrift: http://sukkerhjerte.com/delikat-marengs/

Lørdag var det så tid til at fejre hende igen med en masse af deres venner og mit bidrag på kagefronten var denne kæmpe hindbærfromage kage.

Jeg har efterhånden lavet denne kage rigtig mange gange og den er en vinder hver gang! Jeg har lavet den både med nøddebund, chokoladebund og med blåbær i stedet for hindbær.

Grunden til at jeg ofte vælger denne kage er at den er nem at lave, kræver ikke en masse udstyr og så kan alle lide den! Den er sød på en behagelig måde, i modsætning til mange andre kager hvor det søde nemt tager overhånd.

Opskriften på nøddebund finder du her: http://sukkerhjerte.com/laekker-noeddebund/

Og opskriften på hindbærfromage finder du her: http://sukkerhjerte.com/himmelsk-hindbaermousse-fromage/

Både bund og fromage kan med fordel laves dagen i forvejen, kan smager nemlig endnu bedre, når den har fået lov at stå og trække natten over på køl.

Kagen var pyntet med spiseligt guld glimmer, bladguld og macarons med chokoladeganache. 50 tallet lavede jeg i chokolade, penslede med spiseligt lim og dryssede guldglimmer på, det så bare rigtig godt ud sammen med fødselsdagslyset… Hele kagen glimtrede til den helt store guldmedalje 🙂

Hele det her kageeventyr startede jo for 3 år siden, da jeg lavede en kage til min mor´s fødselsdag da hun fyldte 47 år. Det var den første kage jeg lavede med fondant og roser, og det var startskuddet til alle de kager jeg har lavet siden.

I de 3 år der er gået har jeg fået afprøvet en masse forskellige bageteknikker, former for pynt osv. osv. og jeg har efterhånden fundet min egen stil og ikke mindst fundet ud af hvor mit hjerte ligger ift. alle de søde kager…

Og så er det jo bare dejligt at jeg altid kan få lov at bage til familien og vennerne, så der altid er rig mulighed for at føre idéerne ud i virkeligheden. TAK <3

 

 

Maiken 18 år – Blomsterkage

Så blev det til endnu en blomsterkage og denne gang til Maiken der fylder 18 år i dag.

Kagen består af chokoladekage med hindbærmousse, ligesom denne til Sofie: http://sukkerhjerte.com/sofie-6-aar-blomsterkage/


Ingredienser:

Opskriften på chokoladekagen finder du her: http://sukkerhjerte.com/laekker-chokoladekage/

Opskriften på hindbærmousse finder du her: http://sukkerhjerte.com/himmelsk-hindbaermousse-fromage/

Blomsterne er lavet af fondant og kagen er smurt op med en ganske almindelig smørcreme, farvet grøn med pastafarve.

Smørcreme:

250 gr. blødt smør

500 gr. flormelis

Farve

Pisk smør og flormelis let og luftig og tilsæt farve efter lyst. Nemmere bliver det ikke 🙂

Tillykke med fødselsdagen, Maiken 🙂

 

Cheesecake-brownie med hindbær

Cheesecake-brownie med hindbær

Jeg tror at denne kage må være den ultimative kage-elsker-kage! Den er tung, den er stærk, den er uden sammenligning fantastisk! Med andre ord, hvis du er bange for sukker og hvad der er værre, så er denne kage ikke noget for dig!

Jeg har i lang tid haft et godt øje til denne opskrift, som jeg har fundet i The Hummenbird Bakery´s kagebog, og nu skulle det være… Det her er en af de kager hvor man ikke skal gå på kompromis med ingredienserne. Her går der ikke med light produkter og billig chokolade, men tilgengæld er det ren selvforkælelse og balsam for sjælen hvis man gir sig selv lov til at nyde dette pragteksemplar.

Jeg lavede kagen i en springform på ca 30 cm. i diameter og kagen blev ret høj, så formen kunne sagtens have været større. Af min kage kunne der sagtens skæres 12-14 stykker med god samvittighed. Fordi kagen er så bastant og “voldsom” skal der ikke et kæmpe stykke til, for at kunne få hele fornøjelsen. Kagen ville også tage sig rigtig godt ud sammen med en kugle vanilje is og noget hindbærsauce.

Kagen tager lang tid at lave, så det erom at væbne sig med tålmodighed, men den er hele ventetiden værd. Den kan med fordel laves dagen i forvejen, da den faktisk er bedst dagen efter.

I den originale opskrift, skal der hindbær flødeskum på toppen, jeg har så valgt at lave en hindbærmousse i stedet for, for at kagen kunne få en rigtig flot form. Opskriften på hindbærmousse findes herinde under “Himmelsk Hindbærmousse”. Rigtig god fornøjelse og velbekomme.


Ingredienser:

Brownie:

200 gr. god mørk chokolade 60-70%, 200 gr. usaltet smør, 250 gr. flourmelis, 3 æg, 100 gr. hvedemel.

Cheesecake:

400 gr. flødeost, 150 gr. flourmelis, ½ tsk. vaniljeekstrakt, 2 æg.

Hindbærfyld:

3 dl. fløde, 100 gr. flourmelis, 150 gr. hindbær.

Sådan gør du:
Brownie dej:

Smelt chokoladen ved meget lav varme i en tykbundet gryde eller i vandbad. Kom smør og sukker i en røremaskine og pisk det, til det er godt blandet og jævnt. Pisk æggene i et af gangen og pisk det godt igennem mellem hvert æg. Rør melet i lidt af gangen, når det hele er godt blandet, skrues der op for hastigheden og der røres lidt længere indtil det hele er godt indarbejdet. Til sidst hældes den flydende chokolade i langsomt, men der røres på middel hastighed. Stop maskinen ligeså snart at chokoladedejen er helt jævn og blank. Dejen kan sagtens piskes og blandes med en god håndmixer, det kommer bare til at tage lidt længere tid.

Cheesecake dej:

Kom flødeost, sukker og vaniljeekstrakt i røremaskinen, og rør det ved lav hastighed, til det er godt blandet og tykt. Tilsæt et æg af gangen, og sørg for at rør det godt. Hastigheden kan øges hen mod slutningen, for at blande det ekstra godt, samt gøre dejen lidt luftigere. Pisk dog endelig ikke for længe, da dejen ellers kan skille, fordi der er flødeost i.

Opbygning:

Klip et stykke bagepapir ud i passende form, og læg i bunden af formen. Held brownie dejen i og smør den jævn ud. Hæld derefter den flydende cheesecake dej ovenpå. Kagen bages i 30-40 minutter ved 170 grader. Kagen skal være godt gylden i kanten, men må gerne være bleg i midten. Hen mod slutningen af bagetiden, skal man lige have lidt føling med hvornår den skal ud. Cheesecake fyldet skal være bagt, men ikke helt fast, dog heller ikke flydende. En god mellemting… Kagen skal i køleskabet minimum 3 timer efter den er afkølet på en bagerist, og derved vil den også stivne en del. Kagen har allerbedst af at stå i køleskabet til dagen efter.

Hindbærfyld:

Kom fløde, sukker og hindbær i en røremaskine og pisk til det er fast, men ikke helt stift. Smøres oven på den kolde brownie-cheescake.

NB: Det er her jeg har valgt at bruge en hindbærmousse i stedet for, jeg har ikke selv afprøvet dette hindbærfyld. Hindbær moussen lagde jeg ovenpå kagen da den havde stuetemperatur, og lod det stivne i køleskabet natten over, mens kagen stadig var i springformen.