Tag Archives: kokos

Kokoskage med citron

kokoskage-600x270

Denne kage må være himmelsk for kokos-elskende sukkerhjerter som undertegnede. Kagen er ikke traditionel “kage agtig” men mere en kæmpe kokosmakron forklædt som en kage, – eller noget i den stil 😀 Den smager fantastiiiiisk!!!! Jeg har skåret kagen ud i små firkanter og sat dem i en muffin papirform som er vendt på vrangen. Jeg synes personligt der er noget delikat over små kager i papirforme, kagen kommer til at se virkelig indbydende ud. For mig at se er det ikke kun vigtigt at kagen smager godt, det skal samtidig se godt ud! (Kom lige i skrivende stund i tanke om at kagen faktisk smager lidt af Bounty Bar! MUMS) Kagerne er pyntet med strimler af citron, lavet med et juliennejern, der i øvrigt er uundværligt, og så har jeg lagt et lille blad citronmelisse på… D.E.L.I.K.A.T… Jeg kan helt klart anbefale denne kage, hvis man altså er til kokos… 😉


Ingredienser:

3 æg, 200 gr. sukker, 1 stang vanilje, 200 gr. kokosmel, 30 gr. maizena, 250 gr. creme fraiche 18% (der er hverken hvedemel eller bagepulver i denne kage) flormelis, 1 citron. 100 gr. mørk hakket chokolade.

Sådan gør du:
Sukker og æg piskes luftigt. Tilsæt vanilje, hakket chokolade og kokos. Slut af med at rør maizena og creme fraiche i. Bages først i 10 minutter ved 230 grader, derefter 15 minutter ved 180 grader.

Lav glasur af flormelis og citronsaft. Hvis der skal laves julienne strimler er det nemmest at gøre før citronen skæres over.

Når kagen er kold, anrettes den og pyntes med glasuret og evt. pynt af citron, citronmelisse el. mynteblade.

Lækker Chokoladekage

Lækker Chokoladekage

Dejlig og lækker svampet chokoladekage, som en chokoladekage skal smage! Toppet med en tynd smørcreme og kokosmel. Velbekomme!


Ingredienser:

175 gr. smør, 1 dl vand, 300 gr. sukker, ½ vaniljestang, 4 æg, 200 gr. mel, 75 gr. usødet kakao, 1 tsk. bagepulver.

Sådan gør du:
Smør smeltes sammen med vand i en kasserolle, ved lav varme. Sukker, vanilje og æg piskes til en tyk snaps i en røremaskine eller med en håndmikser. Pisk gerne i lang tid. Mel, kakao og bagepulver blandes i en skål og vendes forsigtigt sammen med æggesnapsen. Derefter røres det smeltede smør/vand i massen. Rør forsigtigt indtil dejen er blank og jævn. Held dejen i en springform eller smurt silikone form og bag den i ca. 30 minutter ved 175 grader.

Drømmekage

Drømmekage

Superlækker og saftig drømmekage, der smager som den originale udgave. Den er nem og ligetil at lave, og kan helt klart anbefales! :o)


Ingredienser:

4 æg, 3½ dl. sukker, 4½ dl. hvedemel, 3 tsk. bagepulver, 1 tsk. vaniljesukker, 2 dl mælk, 50 gr. smør.

Topping: 100 gr. smør, 150 gr. kokosmel, 1 dl. brun farin, ½ dl. mælk.

Sådan gør du:
Pisk æg og sukker til det bliver en tyk og jævn snaps. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker og vend det i æggesnapsen. Lun smør og mælk og vend det forsigtigt i dejen. Bag dejen i passende form i ca.25-30 minutter ved 200 grader.

Bland alle topping ingredienserne i en kasserolle, og varm det til sukkeret er smeltet og det er en jævn og flydende masse. Når kagen har bagt de 25-30 minutter, hældes sukker/kokos massen oven på i et jævnt lag og bages yderligere i ca. 5 minutter ved 225 grader.