Eiskonfekt

Indlægget indeholder reklame for Fru. Sød

Søndag d.23 december – lillejuleaften <3 I dag skal jeg være sammen med mine forældre, min mormor og morfar og lille Holly og så skal der julehygges med hjemmelavede æbleskiver og konfekt.

Her på falderebet har jeg vel nok verdens nemmeste opskrift på konfekt, nemlig eiskonfekt. Det tager kun 5 minutter at lave og det smager mega lækkert i forhold til den tyske udgave i supermarkedet.

Man skal kun bruge 2 ingredienser, til gengæld er det ret vigtigt at man bruger en lækker chokolade, for det er nemlig den eneste smag som konfektstykket består af. Jeg har brugt mælkechokolade fra Callebaut.

Ingredienser og fremgangsmåde

  • 150 gr mælkechokolade
  • 50 gr kokosolie uden smag
  • ca. 15 små folieforme
  • evt. lidt krymmel

Smelt chokoladen i mikroovnen og tilsæt derefter kokosolien. Hæld massen op i de små folieforme og drys evt. lidt krymmel på toppen. Stil dem i køleskabet i minimum ½ time og du har nu en vaskeægte klassiker, fyldt med god smag.

Konfekt formene kan købes hos Fru. Sød lige her

Skriv et svar