Flamingoerne er overalt og nu findes der også en flamingo flødebolle! Er de ikke bare for super girly nuttede? Jeg bliver i hvert fald selv helt glad af at se på dem og så er de også ret sjove at lave. De består af en rabarberskum og overtræk af Callebaut jordbærchokolade, – opskriften får I lige her…
Jordbær/rabarber flødeboller ca. 40 stk.
Ingredienser til skum:
- 480 gr sukker
- 230 gr glukosesirup
- 150 gr rabarbersirup (jeg har brugt færdigkøbt rabarbersirup, men har man rabarber i haven, kan man sagtens lave sin egen, det giver dog en mere mild smag)
- 280 gr past. æggehvider der har stuetemperatur
- 40 gr sukker
- Korn fra en fed vaniljestang
- Pink pastafarve
- Vaffelbunde (jeg har købt mine hos bagebixen.dk – man kan også sagtens lave sine egne bunde af marcipan f.eks)
Ingredienser til overtræk og pynt:
- 500 gr Callebaut jordbærchokolade (Har du RUBY liggende, så kan du fint bruge det)
- 100 gr Callebaut jordbærchokolade til flamingohoveder/halse
- 100 gr kakaosmør
- Guldstøv
- Lidt mørk overtrækschokolade
Til opskriften her, skal du bruge en røremaskine med en stor skål. Jeg har brugt min Kenwood Cooking Chef med en skål der indeholder 6,7 l. Har din røremaskine en skål på 3-4 l, så halverer du bare opskriften.
Fremgangsmåde:
Pisk æggehvider og 40 gr. sukker til en luftig marengs.
Sukker, glukosesirup, rabarbersirup og vanilje koges op til det når en temperatur på 118 grader.
Imens marengsen pisker, hældes den kogene sirup ned i. Pisk flødebollemassen i ca.10 minuter, til den er fuldkommen stiv. Til sidst piskes der lidt pink pastafarve i.
Se min guide til perfekte flødeboller her
Sprøjt skummet ud på bundene og lad dem står og hvile i minimum 1-2 timer.
Smelt 100 gr. Callebaut jordbærchokolade i microovnen, 10 sekunder ad gangen til det er smeltet og har en max temperatur på 32 grader. Det må ikke blive varmere.
Kom chokoladen i sprøjtepose og tegn hoved+hals på et stykke bagepapir. Man skal forestille sig at det skal ligne et smalt omvendt S med noget der har hovedform i den ene ende. Halsen/hovedet skal være ca. ligeså høj som flødebollerne er. Så hvis dine flødeboller er 8 cm høje, så skal halsene også være det.
Smelt en lille smule overtrækschokolade og kom det i et cornet. Klip et lille hul og tegn næb på hovederne. Ta´en tandstik og træk en lille streg fra næbet og op gennem hovedet.
Sæt dem i køleskabet til de skal bruges.
Smelt kakaosmørret i microovnen. Start med at giv det 1 minut ad gangen og derefter 30 sekunder. Det tager ca. 3-4 minutter i alt.
Kom derefter de 500 gr jordbærchokolade op i skålen og rør rundt. Det er vigtigt at du bruger em tynd plastisk skål her. Smelt chokoladen 10 sekunder ad gangen indtil det er helt smeltet. Det må max bliver 32 grader varmt. Bliver det varmere, så er chokoladen ikke tempereret længere.
Når den er smeltet kommes den op i en kop eller skål eller lign. som har en passende størrelse til at dyppe i.
Dyp flødebollerne og drys guldstøv på toppen. Lad dem stå 2 minutter og stik derefter flamingohalsen ind i siden på den.
Sæt dem på køl, så chokoladen kan hærde. Til allersidst smeltes en lille smule mørk overtrækschokolade og med et cornet, tegnes der ben på den nederste del af flødebollen.
Rigtig god fornøjelse, – jeg vil elske at ser Jeres kreationer på Instagram, så tag mig endelig!! @sukkerhjerte
Hvor er de søde!!