Peanutbutter dadelkonfekt

image

Vi går en sød juletid i møde med tonsvis af konfekt og søde sager. Her er et lidt “sundere” alternativ, hvis man som jeg, elsker et godt stykke konfekt i hverdagen. Der er hverken tilsat smør, sukker eller mel i disse kugler, så de kan godt nydes med en smule bedre samvittighed!

Ingredienser :

20 soltørrede dadler uden sten
5 soltørrede abrikoser
En håndfuld finthakkede hasselnødder
3 tsk peanutbutter, både fint og grov kan bruges.
Ca. 3 tsk kokosfedt
1/2 tsk groft salt
4 tsk kakao pulver

Sådan gør du:

Brug en minihakker eller foodprocessor til at lave konfektmassen med.

Start med at hakke nødderne fint i maskinen og læg dem til side.

Skær dadlerne og abrikoserne i mindre stykker og kør dem i maskinen, så de er så finthakkede som muligt.

Tilsæt de finthakkede nødder, kakao, salt, peanutbutter og kør maskinen igen til det er godt blendet sammen.

Tilsæt en tsk kokosfedt ad gangen, indtil at massen har en godt og klistret konsistens. Hvis massen bliver ved med at være porøs, tilsættes en smule varmt vand der æltes godt sammen med konfektmassen.

Tril ca 20 kugler. Jeg har vendt dem i en pistaciekrokant, men f.eks hakkdde nødder eller frysetørrede hindbær kan også sagtens bruges, eller hvad man nu lige har lyst til!

image

One thought on “Peanutbutter dadelkonfekt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *