Double Crust Apple Pie

Min bedste ven, Hr. MR har i lang tid bedt om at få denne apple pie serveret, så nu kom dagen endelig, hvor jeg fik taget mig sammen til at lave den.

Det er en fed tærte, så hvis I har en super god mørdej, der ikke er for sød, så brug endelig den! Jeg synes det var lige i overkanten med alt det dej, så hvis jeg skal lave den igen, så vil jeg nøjes med et låg af crust, det smagte nemlig rigtig godt pga. sprødheden eller lave en crumble i stedet for. Æblerne derimod smagte fuldstændig fantastisk og jeg er ellers ikke den store fan af æbler!

Jeg tror det er lidt en smagssag om man er til så meget (fed) mørdej eller ej, jeg var bare mere til æblerne, så opskriften på disse vil jeg helt sikkert bruge igen! Hr. MR synes jo at tærten i hele sin storhed var fantastisk, men det undrer mig ikke 😉


Ingredienser:

Æblefyld:

1½ kg. æbler (hvilken slags er en smagssag, men ikke for søde og ikke for syrlige)
100 gr. smør (50 gr. + 50 gr.)
1½ dl. sukker
1 tsk. kanel
2 spsk. citronsaft
2 spsk. maizena

Crust:

6 dl. hvedemel
¼ tsk. bagepulver
250 gr. Smør
½ dl. iskold vand
+ 1 æg og 2 spsk. vand til pensling

Sådan gør du:
Æblefyld:

Skræld æblerne, fjern kernehus og del dem alle i 8 både.
Smelt 50 gr. smør i en tykbundet gryde. Tilset æblerne, og lade dem simre i 6-8 minutter, mens der røres rundt i dem.
Tilset sukker og kanel og lad det simre yderligere et par minutter, så sukkeret smelter og danner en tynd form for karamel i æblerne.
Bland citronsaft og maizena, bland i æbleblandingen og lade dem afkøle helt.

Crust:

Smuldr den kolde smør i melet.
Når blandingen er fint “smuldret” så tilsæt en smule vand ad gangen, så dejen lige akkurat bliver lind og kan samles.
Del dejen i 2 lige store dele, pak dem ind i en frostpose og læg dem på køl.

Samling af tærten:

Smør et tærtefad og drys med mel.
Rul den ene del af mørdejen ud og beklæd tærtefadet.
Hæld æblefyldet i en si, så det meste af den flydende sukkerblanding løber fra.
Put nu æblefyldet over i tærtefadet.
Ta´ de resterende 50 gr. smør og fordel det i små klumper hist og pist oven på æblefyldet.
Rul den anden del af mørdejen ud, og læg det på tærten som et låg. Pres let ned på æblefyldet og lav en nogenlunde ensartet kant.
Prik små huller i mørdejs låget.
Pisk ægget og vandet let og pensl låget.
Drys med lidt sukker/kanel.
Bag tærten i 35-40 minutter ved 180 grader. Tærten er færdig når låget er sprødt og gyldent.

Skriv et svar