Hjemmelavet Vanillesukker

Jeg bruger altid rigtig vanille i mine kager, derfor gemmer jeg altid de tomme vanillestænger, for så kan jeg lave mit eget vanillesukker.

Alt smagen sidder faktisk i stangen og ikke i kornene, som man måske umiddelbart skulle tro. Kornene tager smag fra stangen, derfor er der kornene man bruger i kager…

Jeg gemmer de tommestænger i et stort patentglas med lidt rørsukker i. Nu havde jeg efterhånden fået samlet en hel del, så tænkte at det ville være godt at lave vanillesukker nu, før julebagningen for alvor går i gang…

De tomme stænger har jeg lagt til at tørre i 3 døgn. De har bare ligget på et fad, med det sukker de har fanget i krukken. Stængerne skal være så tørre at man nemt kan knække dem, før de skal blendes.

Frengangsmåden er ganske simpel. Jeg knækkede stængerne i mindre stykker, kom dem alle i blenderen og tilføjede ca. 3 spsk rørsukker og så blendede jeg bare løs, til alle stængerne var pulveriserede.

Jeg vil gætte på at jeg havde omkring 30 tomme stænger og de blev jo så blendet med ca. 5 spsk. rørsukker i alt. Der sad jo noget på dem i forvejen og så tilføjede jeg 3 spsk. før jeg blendede dem. Det giver altså en super intens vanillesukker, det er helt fantastisk!

Jeg synes det er dejligt at få udnyttet vanillen til det yderste, det er jo et dyrt krydderi! Har I selv prøvet at lave vanillesukker?

Skriv et svar