Kanel Muffins

Med disse kanel muffins, kan man så småt gå julen i møde… Selvom det er ikke er de mest spændende muffins at kigge på, så smager de virkelig godt.

Er man ikke til valnødder, kan man erstatte dem med rosiner eller helt undlade dem.

Den her muffin er ikke så sød og den indeholder heller ikke ret meget fedt, så derfor er den også lidt tungere end de sædvanlige kager man bruger til cupcakes, der som regel indeholder store mængder sukker og smør.

Man kan sagtens eksperimentere lidt med krydderierne for at gøre den lidt mere julet…


Ingredienser:

5 dl. hvedemel

1 spsk. bagepulver

1 tsk. kanel

1/4 tsk. salt

1 1/4 dl. sukker

2½ dl. grofthakkede valnødder

2 æg

2 dl. mælk

6 spsk. flydende becel eller solsikke olie

1 tsk. vanillesukker

Sådan gør du:
Pisk æggene let sammen med mælk, becel/olie og vanille.

Bland mel, salt, bagepulver, kanel og sigt ned i en skål. Bland herefter valnødder og sukker i.

Rør de tørre og de våde sammen og rør til det er lige akkurat blandet.

Kom dejen i muffinsforme og bag dem i ca.20 minutter ved 180 grader.

Skriv et svar