De nemmeste og lækreste knækbrød!
Opskriften har jeg fra min Mor og hvor hun har den fra, aner jeg ikke, men gode er de altså! 🙂
Ingredienser:
1 dl. havregryn
1 dl. hørfrø
1 dl. sesamfrø
1 dl. græskarkerner
1 dl. solsikkekerner
3,5 dl. hvedemel
1 dl. olivenolie
2 dl. vand
1 tsk. salt
Sådan gør du:
Bland alle de tørre ingredienser i en skål, tilsæt vand og olie og ælt dejen.
Del dejen i to, og rul dem ud mellen 2 lag bagepapir. Fjern det øverste lag, og skær dejen i passende stykker.
Bag dem ved 200 grader i 15-18 minutter.
Når knækbrødene er færdige og tages ud af ovnen, skilles de ad. De kan godt være en smule bløde, men de bliver sprøde efterhånden som de bliver kolde.