Den ultimative restekage, træstammer!!
Jeg gemmer altid kagerester i fryseren. Det kan være muffins der ikke er blevet spist, det kage der er tilovers når jeg har skåret en stor kage til, og alt mulig andet kage, hvor jeg tænker det er synd at smide ud.
Jeg havde efterhånden fået smidt omkring 1½ kg kage i fryseren og måtte derfor gøre brug af resterne, og det blev så til træstammer..
De smager altså bare rigtig godt, når de er lavet af rigtig kage og med en god marcipan og chokolade. <3
Ingredienser:
En masse kagerester
Lidt kagecreme hvis man har det
Usødet kakao
Hindbærmarmelade
Lidt rom
Marcipan
Lidt glukosesirup (ikke strengt nødvendigt)
Lidt flormelis
og noget mørk chokolade
Sådan gør du:
Når jeg laver træstammer, er det hele lidt på slump, det er derfor (desværre) nødvendigt at man smager til undervejs…
Først smuldrer man kageresterne og blander det med hindbærmarmelade, kagecreme, rom og kakao, indtil man får smagen af romkugle. Og eftersom det er på slump, så bestemmer man jo selv hvordan den perfekte romkugle smag er 🙂
Kagemassen rulles til en pølse og pakkes ind i husholdningsfilm og lækkes derefter på frost en god times tid.
Marcipanen æltes med lidt flormelis og og lidt glukosesirup. ca.½ spsk. sirup pr. 100 gr. marcipan. Glukosesirup gør at marcipan bliver “arbejdsom” og man kan derfor rulle marcipanen pænt på, uden at den flækker, som den normalt ville gøre fordi den hurtig bliver tør.
Rul marcipanen ud så den er ligeså lang som træstamme pølsen og bred nok til at hele vejen rundt om. Når marcipanen er rullet på, lægges den i køleskabet en times tid eller på frost i en halv time, for så er den nemlig rigtig nem at skære i pæne og lige stykker.
Dyp enderne i smeltet mørk chokolade mens stykkerne er kolde og læg dem i en muffinform af papir.