Glasurkager

Til min mor´s fødselsdag i april, lavede jeg både Guinnes Kagen http://sukkerhjerte.com/guinness-kage/ og disse yndige glasurkager.

De kan laves af de fleste former for kage, her brugte jeg den gode citronkage http://sukkerhjerte.com/soede-citroner/ sammen med hindbærmarmelade.

Fidusen er kagen skæres i firkanter og dækkes af et tyndt lag glasur og pyntes fint til slut.

Man skal lave en rimelig heftig omgang glasur, så man har nok til at hælde af og der går derfor også en del til spilde…


Ingredienser:

En god kage i en passende størrelse, der er flækket i 3-4 lag.

Marmelade, gerne en god en af slagsen der ikke er alt for syntetisk. Hvis man er sej, så laver man den selv 🙂

En stor portion glasur, lavet af flormelis og vand eller mælk. Gerne med en lille smule frugtfarve i.

Noget fint pynt eller krymmel.

Sådan gør du:

Flæk kagen i 3 eller 4 lag.

Smør et passende lag marmelade på hver bund og læg dem sammen. Der skal ikke marmelade på det øverste lag.

Pak kagen ind i husholdningsfilm og læg den i fryseren et par timer.

Ta´ kagen ud af fryseren ca. en halv time før den skal skæres ud.

Skær den i passende stykker.

Rør en glasur der er tynd nok til at hælde af, men ikke “vandet”.

Placer kagestykkerne på en rist og hæld glasuren ned over kagenerne, så alle sider er dækket.

Flyt kagerne over på en tallerken, når det overskydende glasur er dryppet af, og sæt dem i køleskabet indtil de skal serveres. Pynt dem før servering.

Skriv et svar