Kan man lide chokolade og kage, og kan man lide brownies, kan man sikkert også lide blondies!
Jeg har lavet dem et par gange og de smager altså bare godt. I modsætning til brownies, er de lavet på hvid chokolade og derfor også meget søde. Hvis man synes det bliver for sødt, så kan man med fordel spise dem med en klat creme fraiche..
Ingredienser:
150 gr. hvid grofthakket chokolade
125 gr. smør
150 gr. sukker
2 æg
1½ tsk. vanillesukker
200 gr. hvedemel
et nip salt
125 gr. grofthakkede pecannødder
evt. 50 gr. mørk chokolade
Sådan gør du:
Smelt chokolade og smør over vandbad i en skål.
Ta´ skålen af varmen og tilsæt sukker og rør det godt sammen. Blandingen vil se ud som om den skiller, det gør ikke noget.
Tilsæt æggene et ad gangen og rør kraftigt rundt.
Bland resten af ingredienserne i og rør dejen jævn.
Smelt evt. lidt mørk chokolade og dryp ovenpå kagen inden den bages. Den kan også pyntes med lidt ekstra nødder.
Kom den op en en passende form, ca. 20 x 20 cm og bag den i ca. 30 – 40 minutter, eller indtil den er sprød på toppen og stadig føles lidt blød.
Lad kagen afkøle helt inden den skæres i passende stykker.