Cupcakes – Guide til Cupcake Bagning

Der findes mange forskellige meninger omkring hvor stor en cupcake skal være.

Cupcakes består af forholdsvis meget frosting og pynt i modsætning til en muffin.

Det kan godt være svært at finde den “perfekte” størrelse, for at få en harmonisk cupcake. Men følger man et par simple tips og triks, kan man lynhurtigt lave en omgang finde kager…

Min personlige mening omkring størrelsen på en cupcake, er at hvis frostingen er flad, skal kagen også være flad. Har man derimod meget frosting på, må kagen godt være lidt højere for at kompensere for alt fyldet på toppen.

Den metode/tommelfinger regel jeg selv bruger, lyder sådan:

Fylder man formen 2/3 dele op, får man en “flad” kage.

Fylder man formen 3/4 dele op, får man en “høj” kage.

Nu findes der jo ingen regler uden undtagelser, derfor holder den regel selvfølgelig ikke altid! Men følger man en basisopskrift og bruger denne regel, så kan det altså ikke gå helt galt…

Jeg bruger i øvrigt altid en sprøjtepose til at fylde mine forme med dej. Det er meget nemmere at styre hvor meget dej der kommer i formene, ifh. til man bruger en ske og man undgår også at dejen hængere op ad siderne på papirformene. En ganske almindelig frysepose/zipbag kan også sagtens bruges.

God arbejdslyst 🙂

 

 

Skriv et svar