New York Cheesecake med blåbær

I lørdags var jeg ude hos mine forældre til grillaften, sammen med min bror.

Min mor havde disket op med lækker grillmiddag og jeg tilbød at tage noget med til kaffen, så hun ikke skulle stå med det hele.

Valget falde på en klassisk bagt cheesecake med blåbær. Er man ikke til blåbær, kan man bruge hindbær i stedet eller helt undlade bær. Er man modig, kan man tilsætte 100 gr. smeltet mælkechokolade til kiksebunden, så får kagen et helt andet smagsudtryk.


Ingredienser:

Kiksebund:

150 gr smeltet smør

300 gr Digestive kiks

Fyld:

600 gr Philadelphia neutral ost

2 ½ dl creme fraiche 9%

2 tsk vanillesukker

1 dl sukker

3 æg

1 dl piskefløde

1 dl maizena

200 gr hvid chokolade

ca. 100 gr blåbær (2 gode håndfulde)

Sådan gør du:
Kiksebund:

Smelt smørret. Knus kiksene til helt fine krummer. Bland kiksekrummer med smørret.

Put bagepapir i bunden af en springform.

Kom kikseblandingen op i springformen og mas blandingen hård ned i bunden af springformen, så det bliver til en forholdsvis jævn flade.

Bag bunden i ovnen i 10 min. Ved 175 grader. Lad den køle af i køleskabet, mens du laver ostefyldet.

Fyld:

Pisk Philadephia og creme fraiche sammen i en skål.

Bland sukker, vanillesukker og maizena. Rør det sammen med osteblandingen.

Rør et æg i ad gangen, brug gerne et piskeris. Rør herefter fløden i.

Til sidst smeltes den hvide chokolade og røres sammen med ostefyldet.

Kom hele baduljen oven på den afkølede kiksebund.

Fordel et par håndfulde friske eller frosne blåbær på toppen og pres dem en lille smule ned i ostefyldet, men kun lige så de ?sidder fast?.
Bag den ca.45 minutter ved 175 grader uden varmluft.

Kagen er færdig når den føles fast inde i midten. Den må ikke føles ?blævrende? eller flydende, så skal den have lidt længere?

Stil kagen i køleskabet og lad den køle fuldstændig ned. Kør en kniv rundt i kanten inden den befries fra springformen.

Serveres kold til en god kop kaffe eller the.

2 tanker om “New York Cheesecake med blåbær”

  1. Sikke nogle dejlig kager. Jeg har flere gange haft held ved at lave dine små semibaked cheesecakes med blåbær og vil nu forsøge mig med denne. Kan den tåle at blive frosset?

    1. Dejligt at du har glæde af opskrifterne 🙂 Lige mht. til frysning af denne kage, må jeg desværre være dig svar skyldig, da jeg ikke selv har prøvet at fryse den. Jeg tror dog umiddelbart at der godt kunne være risiko for at den vil gryne når den har været på frost, men jeg kan ikke sige det med sikkerhed… Mange hilsner Louise

Skriv et svar