Disse peanut cookies er lavet efter samme grundopskrift som chocolate chip cookies, her er chokolade og nødder bare skiftet ud med usaltede peanuts.
Det er en smagssag hvor mange gr. peanuts man fylder i dejen, men jeg synes personligt at mellem 1½-2 dl er fint. God Fornøjelse 🙂
Ingredienser:
100 gr. smør, ½ dl. flourmelis, 1 dl. rørsukker, 1 æg, 2½ dl. hvedemel, 1 tsk. natron, 1 tsk. vaniljesukker, 1½-2 dl. usaltede peanuts.
Sådan gør du:
Bland smør, flourmelis, rørsukker og æg til det er en god jævn blanding. Kom derefter mel,natron og vaniljesukker i og ælt dejen godt igennem. Bland (de hele) usaltede peanuts i. Dejen er nu ret klistret og blød, men den kan lige akkurat rulles til 2-3 pølser som pakkes ind i en plastikpose. Herefter skal de ligge i køleskabet eller fryser et par timer og stivne lidt.
Cookie rullerne skæres ud i ca. 1 cm tykkelse og placeres på en bageplade beklædt med bagepapir. Der skal være god afstand mellem cookie skiverne, for de flyder nemlig ud. Cookies?ne skal bages i 10 minutter ved 175 grader. Når de kommer ud af ovnen skal de til afkøling på en rist, så de kan stivne? Nå de kommer ud, er de nemlig helt bløde, og det skal de være, så ikke noget med at give dem ekstra bagetid 🙂