Banan Muffins

 

Jeg elsker bare banankage og da jeg havde et par kedelige bananer liggende, og fik besøg til kaffe, så havde jeg lige en undskyldning for at lave en portion banan muffins!

De er knap så søde og fede som en alm. banankage, de er mere scones agtige og så smager de bare virkelig godt! En lille uhøjtidelig muffin, der efter min mening bare skal spises som den er, uden alt mulig halløj ovenpå…

SONY DSC

Ingredienser:

12 stk.

5 dl mel

1 spsk bagepulver

½ tsk salt

1 1/4 dl sukker

2 modne bananer

½ dl mælk

2 store æg

6 spsk solsikkeolie

100 gr grofthakket mørk chokolade

 

Sådan gør du:

Forvarm ovnen til 200 grader.

Mos bananerne. Pisk ægget luftigt og pisk derefter bananmosen, mælken og olien sammen med æggene.

Kom resten af ingredienserne op i skålen og rør det hele sammen. Dejen bliver ret tyk, det skal den være…

Fordel dejen i 12 muffinforme og bag dem i ca. 20 minutter til de er hævet flot op og føles faste når man trykker på toppen.

Server dem sammen med en god kop kaffe eller the.

SONY DSC

 

2 tanker om “Banan Muffins”

  1. Søde Sukkerhjerte
    Mums, de ser lækre ud. Er normalt ikke til banankage, men scones agtig med chokolade lyder rigtig godt. De skal bestemt prøves asap.

    1. Hvis du normalt ikke er til banankage, vil jeg næsten garantere dig for at du kan lide disse.. De er slet ikke så søde og klæge som en banankage godt kan være! 🙂 Meld endelig tilbage når du har afprøvet dem! Kh Louise

Skriv et svar