cupcakes med flødebolleskum

Jeg er fuldstændig vild med de her kager! Kagen består af den lækreste chokolademuffin, toppet med fløjlsblød hindbær flødebolleskum! Og som om det ikke skulle være nok, så er de dyppet i mørk chokolade og pyntet med yndigt lyserødt krymmel… What’s not to like??

De tager lidt tid at lave, men de er anstrengelserne værd! Har man ikke mod på at temperere chokolade, kan det sagtens gå an med overtrækschokolade, så det er bare om at gå i krig med disse lyserøde herligheder der smager så fuglene synger!

Ingredienser til chokolademuffins:

125 gr. hvedemel

50 gr. blødt smør i små tern

1½ dl. letmælk

150 gr. rørsukker

1½ tsk. bagepulver

1 stort æg

Kornene fra en ½ vanillestang

½ tsk. groft salt

2½ spsk. usødet kakao

50 gr. hakket mælkechokolade

50 gr. hakket hvid chokolade

12 forme

 

Sådan gør du:

Hæld ALLE ingredienser i en skål, på én gang.

Pisk med en håndmikser i 1½-2 minutter.

Hæld dejen i 12 muffinsforme.

Bag dem i ca. 15- 20 minutter, eller indtil det er faste men svampet at mærke på, i en forvarmet ovn ved 170 grader.

 

IMG_20140926_172612

Ingredienser til flødebolleskum med hindbærsmag:

250 g sukker

75g vand

110 g glykosesirup

140 g past. æggehvider

15 g sukker

Kornene fra 1 vanillestang

3 spsk. frysetørret hindbær

Lyserød konditorfarve

200 gr. mørk overtrækschokolade

 

Sådan gør du:

Kom vand, glukosesirup, 250 gr. sukker og vanille i en helt ren gryde.

Kog massen op til det når en temperatur på præcis 117 grader.

Imens piskes de 15 gr. sukker med æggehviderne til de er stive, men ikke knoldede.

Når sukkermassen når 117 grader, hældes den op i de stive æggehvider/marengs, mens der piskes for fulde drøn!

Pisk massen i ca.10 minutter, til den er fuldstændig stiv og afkølet.

Tilsæt de frysetørrede hindbær og farve og pisk lidt videre, til det er helt blandet med skummet.

Kom skummet i en sprøjtepose med en stjernetyl og lav flotte toppe på de afkølede muffins (de skal være helt kolde).

 

IMG_20140926_172423

Lad kagerne stå og hvile i køleskabet i en times tid.

Smelt overtrækschokoladen (eller temperer rigtig chokolade) og dyp derfter flødebolletoppene i chokoladen. Pynt evt. med lyserød krymmel.

Kagerne skal meget gerne have lov til at stå og hvile nogle timer, før de nydes, det har skummet rigtig godt af. De er faktisk allerbedst dagen efter, for så har skummet haft tid til at danne en masse dejlig luft i skummet. Opbevar kagerne i køleskabet.

IMG_20140927_140619

8 thoughts on “cupcakes med flødebolleskum

    1. Sukkerhjerte Post author

      Tusind tak 🙂 Jeg har brugt en åben stjernetyl til at lave flødebolletoppen med… Den jeg bruger hedder Wilton 1M 🙂

      Reply
  1. Olivia

    Det er ikke mindre end genialt! Cupcake og flødebolle i en – kan kun blive ny yndlings!
    Glæder mig til at bage dem 😀

    Reply
  2. Ann Mogensen

    Hejsa, de ser så lækre ud, dem vil jeg prøve at lave 🙂
    Hvornår kommer du konditorfarven i skummet og hvor
    meget ca ?

    Reply
    1. Sukkerhjerte Post author

      Hejsa 🙂

      Jeg putter farven i sammen med de frysetørrede hindbær, når skummet er stort set færdigpisket… Så får det lige et minuts tid på fuld drøn, så favre og hindbær er blandet godt i! 🙂

      Hilsen Louise

      Reply
  3. Michelle

    Nu ved jeg ikke om jeg spørger dumt, men hvordan dypper du kagerne i chokoladen?
    Hvis man bare holder dem lodret på hovedet, er der så ingen chance for at skummet bare falder af og ligger nede i chokoladen, mens man selv står med en muffins hånden? 🙂

    Reply
    1. Sukkerhjerte Post author

      Du spørger bestemt ikke dumt! 🙂 Risikoen er der selvfølgelig altid, men jeg har endnu ikke oplevet at skummet er faldet af… Hvis bare du sørger for at lade skummet stå og hvile en times tid eller to inden du dypper dem, så burde du være rimelig sikker! Og så skal du sørge for at bruge en chokolade med minimum 70%, jo højere procent, jo tyndere er den smeltede chokolade og jo nemmere er det at dyppe dem! 🙂

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *