Lady´s æblekage

Æblekage og æblekinder hænger sammen, og sådan er det bare…

Denne æblekage er altid et hit, og så er den i øvrigt super nem at lave!


Ingredienser:

4 æbler, 2 æg, 150 gr. sukker, 50 gr. smeltet smør, 1 dl. mælk, 150 gr. hvedemel, 1 tsk. bagepulver. 1½ tsk. kanel + lidt ekstra sukker.

Sådan gør du:
Æblerne skrælles og skæres i både. Pisk æg og sukker til en tyk masse. Bland smør og mælk i. Bland til sidst mel og bagepulver i.

Smør et lille fad med olie og hæld dejen over i. Bland kanel og det ekstra sukker og strø halvdelen oven på dejen. Læg nu æblebådene i et fint mønster og strø resten af kanelsukkeret på. Bages i 30 minutter ved 200 grader. Kan serveres med flødeskum, is og creme fraiche, du bestemmer selv.

Skriv et svar