I dag har jeg bagt disse brownies.
En rigtig brownie skal være fugtig og sej, dvs. at den hverken skal bages for kort eller for lang tid. Jeg har skåret dem ud i passende stykker, og pyntet dem med flormelis. Det ser rigtig sødt og fint ud hvis man lige vender en cupcake papirform på vrangen, og lægger kagestykkerne ned i enkeltvis. Hvis man har lyst, kan man kommer lidt valnødder og ekstra chokolade i. Det har jeg gjort med mine, og de smager pragtfuldt.
Ingredienser:
200 gr. mørk chokolade, 175 gr. smør, 325 gr. sukker, 125 gr. hvedemel, 3 æg, flourmelis til pynt.
Sådan gør du:
Smelt chokolade og smør sammen i en kasserolle ved lav varme. Gryden skal kun lige være varm nok til at det smelter. Hæld derefter den smeltede chokolade og smør over i en skål og bland med sukker, til massen er god jævn og alt sukkeret er indarbejdet. Bland derefter melet i, og rør igen godt indtil massen er jævn. Rør nu et æg i ad gangen, og der skal røres godt til, så hver enkelt æg bliver godt indarbejdet inden det næste kommes i. Kom chokoladedejen op i en passende form beklædt med bagepapir. Bag kagen i ca.35 minutter ved 170 grader. Kagen skal køles helt af, inden den skæres ud og pyntes.