Chokoladekage med Blåbærmousse

I dag har en af mine rigtig gode veninder haft fødselsdag, så derfor skulle hun da have en kage. Hun elsker chokoladekage, så valget var ikke så svært. For at gøre det hele lidt ekstra festligt, “pakkede” jeg kagen ind i blåbærmousse.

Jeg fik desværre ikke taget billeder undervejs, men jeg vil prøve at forklare så godt som muligt 🙂


Ingredienser:

Opskrift på chokoladekagen finder du her: http://sukkerhjerte.com/laekker-chokoladekage/

Opskrift på mousse finder du her: http://sukkerhjerte.com/himmelsk-hindbaermousse-fromage/

Sådan gør du:

Jeg har brugt en justerbar springform, men en almindelig kan også bruges, så bliver kagen bare ikke så høj hvis man laver én portion.

Hvis man bruger en justerbar springform, gøres form lidt større, når kagen er afkølet og formen er rengjort.

Bruger du en almindelig springform, skæres lidt af kagen, således at formen er større end kagen.

Skær toppen af kagen, så den får en nogenlunde flad overflade. Flæk kagen i 3 eller 4 “bunde”

Placer formen (uden bund) på det fad kagen skal serveres på.

For formen med et stykke stift plastik chartek.

Den bund som har været toppen af kagen, lægges på fadet. Det er smart at bruge toppen af kagen som bund, da den er sværest at skære igennem.

Sørg for at der er “frirum” mellem bunden og formen hele vejen rundt.

Hæld en den at blåbærmoussen i, så bunden og frirummet er dækket. Læg en bund mere på og fortsæt indtil alle bunde er brugt og kagen er dækket med et lag mousse.

Sæt kagen på køl til dagen efter.

Nå kagen skal bruges, tages formen af og forsigtigt fjernes plastik chartek´et.

Jeg har pyntet min kage med hakkede usaltede pistacienødder, lidt blåbær vendt i sukker og et par blomster. Kagen er rigtig flot i sig selv, så den behøver egentlig ikke at pyntes, men det er en smags sag 🙂

Chokoladekage med Blåbærmousse

Skriv et svar