Jeg havde fødselsdag d.9 maj, så derfor havde jeg inviteret hele familien og en flok god venner til “kaffe og kage” d.12 maj.
På min fødselsdag om onsdagen, vågnede jeg op til en dejlig overraskelse. Min søde mor havde “brudt ind” i haven og pyntet med flag, lagt gaver og en fin buket blomster. Og ikke nok med det, hun havde været her ved 6 tiden om morgenen i silende regn, inden hun skulle på arbejde, så det var en helt fantastisk overraskelse 🙂
Da jeg ved middagstid åbnede postkassen, lå der en meget fin kuvert, pyntet med en masse flag fra mine ynglings unger Gustav og Sofie. Gustav og Sofie er min fætter og kusine på hhv. 8 og 5 år, og jeg er så heldig at de ofte kommer her for at blive passet.
I kuverten lå der to meget flotte tegninger og de hænger stadig og pynter her i det lille hjem 🙂 Sofie er i øvrigt en fremragende bagerinde, tror vist jeg har smittet lidt af på hende.. 🙂
Eftermiddagen gik med at jeg bagte boller og lavede en lagkage til om aftenen. Der kom min far, hans kone og hendes forældre til aftenkaffe og hygge. I løbet af eftermiddagen kom to gode venner og min mor også til en bolle og en kop kaffe, så dagen var hyggelig og afslappet..
Ugen op til d.12 maj hvor hele familien kom, brugte jeg på at bage. Jeg serverede:
Chocolate chip cookies: http://sukkerhjerte.com/chocolate-chip-cookies/
Marengskys: http://sukkerhjerte.com/kyskager/
Napoleonshatte: http://sukkerhjerte.com/mini-napoleonshatte/
Citron cupcakes: http://sukkerhjerte.com/soede-citroner/
Chokolade cupcakes lavet ud fra denne opskrift: http://sukkerhjerte.com/sukkerhjertes-ultimative-chokolademuffin/
Hindbærsnitter: http://sukkerhjerte.com/hindbaersnitter-2/
Gulerodskager med appelsin cheese frosting, opskriften bliver lagt ind næste gang jeg laver kagen 🙂
Friske danske jordbær med chokolade
Melon spyd med honning, galia, cantaloupe og vandmelon
Så der var en hel del kage og størstedelen blev spist så det var en succes! 🙂
Det var sådan nogle hyggelige dage og jeg fik bare så mange flotte gaver, så det var helt overvældende. Tak til jer der var med til at fejre mig <3